torsdag den 24. november 2011

Fugleopgave

Grundmaterialerne til et enkelt fuglebræt



De to tegnede cirkler er lavet med et par cm forskel i størrelsen, hvor den ene er fuglebræt og den anden er tag der skal beskytte fodret.












Der kommer næsten dagligt en eller flere musvitter på mit foderbræt, og jeg har flere gange forsøgt at tage billeder af den mens den sad på brættet, men den er fløjet inden jeg overhoved får trykket på udløseren.


søndag den 20. november 2011

Dukke opgave 2

Dukke i kræmmerhus
Har valgt også at lave en pop-op dukke, til at bruge som redskab i forbindelse med underholdning af børn i vuggestuer og børnehaver. Dette for at få hele processen med at forme, sy og male med i opgaven.




Forsøger at få formet et grundelement, at bygge selve hovedet fra. Det er egentlig nemt at bruge træmassen når den først er tyndet op. Det svære i denne process var at holde servietten der sidder inden under stramt nok, så den ikke skøjtede rundt mens man kom massen på.



Hoved er formet, han har fået næse, øjenbryn, ører og kind. Ansigtet er blevet bygget op af flere omgange, det værste er tørretiden imellem lagene, det tager alt for lang tid at tørre helt igennem.
Har i mellemtiden også fået lavet en lille hånd en høj hat og en meget lille bog til at læse op af.


Dragten ( eller hvad man nu skal kalde det ) skal sys, jeg vælger at komme for i dragten for at stive dukken lidt af når den er poppet op.


Efter en lang og besværlig omgang slibning er delene der er lavet i træmassen endelig klar til at blive malet. Håret bliver lavet af noget stærk kinesertråd, som hægtes på en snor så det kan nå rundt om issen på dukken. Der kommer ståltråd i armen så den kan formes på flere forskellige måder når dukken ikke er i kræmmerhus.


Delene er monteret og dukken er nu krybet i skjul i sit kræmmerhus. Man kan godt ane hans høje hat, men det er ikke til at vide hvem der kommer op neden under.



 Volá.. det færdige resultat...nemlig min helt egen  (-: fortolkning af HC Andersen, der skal sidde og læse historier for børnene.




Her ses han lige en gang til,  lige lidt tættere på..


Dukke opgave

 Dyr af Kogler
Jeg har i min opgave valgt at gå i skoven og hente kogler og hvad man ellers kan finde, for at lave et dyr eller lign af disse. Tanken bag er, at det skal være et lille projekt for udviklingshæmmede som ikke skal koste noget særligt og skal være rimeligt overskueligt at gå til. Det er en af de sværere opgaver at få udviklingshæmmede til at komme ud og gå, så de også kan opleve den verden der er omkring dem og samtidig få lidt motion. Men med lidt motivation og en smule tålmodighed, vil det kunne lade sig gøre at lokke dem med til et lille overskueligt projekt, hvor de også udover processen får et lille produkt de kan tage med hjem i deres lejlighed og bruge som pynt.


Mange af koglerne er der er en stor variation af størrelserne og på formerne. Tænkte at det var nemmere at bygge af varierede kogler hvis der skulle flere detaljer med på dyret. Koglerne sættes sammen med en limpistol efter idé og fri fantasi.


Selve grundelementerne i dyret er også kogler, man kunne her vælge at lave et skelet i hønsetråd eller lign materiale. Her er grundform og fod blevet formet.

Det er en hyggelig men langsomlig proces, Man skal hele tiden dreje dyret for at se vinkler og proprationer fra flere sider og alle koglerne skal måles og vurderes om de passer til opbygningen af dyret på netop det sted man er nået til.

Det færdige resultat.. Ideen var at kogledyret skulle ligne en hornugle. Det er ikke alle der kan se at det skulle være en ugle, så om ikke andet kan det være det ligner en skovtrold.

Vi tager den lige en gang til, med lidt mere lys på. Prisen på uglen er hvad der svarer til en lille pakke med limstifter....



Ugle dukken/ figuren har fået et lille halstørklæde til de kolde tider hvis han skal stå udenfor. Halstørklædet er strikket i pon pon garn for at det skal ligne hvid mos, eller lav som det vist hedder på godt dansk.

Find en fjer

Man kan også lave et lille projekt med at finde fuglefjer for derefter at se om man kan finde den fugl som fjeren kommer fra. En lille opgave alle og så kan være med på.


 Her er et lille udvalg af fjer der er fundet på min biotop. Der er alt fra svane, måge, solsort og måske en småfugl...

Nogle fjer kan være svære at bestemme, men tilgengæld kan man få sig en lille snak om fuglene og deres liv.

lørdag den 19. november 2011

Bestem et blad


På mine ture til biotopen blev der samlet en del bladmateriale, som så skulle studere nærmere ved hjælp af de bøger som var fundet til lejligheden. Nogle blade blev sorteret fra, hvis de lignede en genganger af andet blad.

Nu er det bare om at finde ud hvilket træ eller busk eller plante hører bladet til................


 Birketræ, bladet er hjerteformet med bredt kileformet grund. Birk findes i mange sorter, den vokser vildt i Danmark især ved moser og tørvegrav. Træet bliver ca.20 meter højt, har hvid bark med vandrette mørke striber og om foråret, spirer det med han og hunrankler.

 Bøgetræ, er meget almindelig i de danske skove, både som den almindelige eller som blodbøg med røde blade. Træet kan blive meget stort, med en krone på op til 6 meter, en højde på 30-40 meter og så kan det få en alder på 300 år. blomstrer i foråret med brunfarvede frugter.

Ahorn, hvor bladene har 3 eller 5 lapper.  Ahorn er blevet spredt i Danmark gennem dyrkning og selvsåning, træet bliver ca. 30 meter højt. De gulgrønne blomter springer ud om foråret med 6-12 cm lange hængende klaser.

Elmetræ, hvor bladene er ru på oversiden og bløde på undersiden. I Danmark almindelig som plantet træ, men også forvildet i skove, træet bliver ca. 40 meter højt. Om foråret blomster træet med næsten ustilkede blomster.


Hmm vist igen et birketræ, men måske af en anden art.

Det er vist også et elmeblad, eller også kan det være at det bare er mig der ikke kan identificere det.


Hassel, bladet er takket hele vejen rundt. Hassel findes i mange sorter, den vokser vildt i Danmark og er ofte plantet som som bryn og hegn. Træet er buskformet, men findes også som træfomet med en enkelt eller få stammer og om foråret, spirer det med hanranler og hungifler.

El, bladet er bredt og afrundet. El findes i mange sorter, den vokser vildt i Danmark men er også plantet som forkultur til skovbrug. Træet bliver 15-20 meter højt og om foråret, spirer det med han og hunrankler.
 Efeu, snylteplante der kravler på træerne ofte brugt som bedplante og lign. i haver

Bregne, fundet i skovbunden hvor den også gror. Den måtte med, da den er nem at identificere og let genkendelig.

Hvordan finder vi træet er et lille hyggeligt projekt, som de fleste målgrupper kan deltage i.

Tilbage på biotopen

 Der er blevet efterårsstemning på biotopen. Løvet er faldet ad træerne og det er svært at finde nogen snegle, myrer, biller og andre insekter, gad vide om de er krybet i ly for efteråret.


Her er rigtig smukt og meget stille. Man kan ikke lade være med at nyde udsigten ud over vandet.

Omkring det lille vandhul eller sø om man vil, er der ingen spor af den sædvanlige summen af flyvende insekter, der ellers er så kendetegnede. Heller ikke ænder eller andre fugle opholder sig på eller i nærheden af søen.

I brombærkrattet på en skrænt, er der heldigvis lidt mere liv, en lille flok mejser flyver rundt og hygger sig i krattet.

Der ligger et tykt lag blade over hele skovbunden og det er svært at finde meget liv. Da det kniber lidt med plante og dyrelivet, blev mit lille projekt på biotopen, at finde forskellige blade på jorden.