søndag den 27. november 2011
Museumsopgave
Kultegning på Kaduspapir
Efter mit besøg på forsorgsmusset i Svendborg, blev jeg meget inspireret af maleren H.P Carlsens, som i årevis var anbragt under forsorgen i et forsøg på at holde rodløse fattige og drukkenbolte fra gaden. Han boede under så trange forhold, at hvis han strakte armene ud til siden ville han kunne røre vægen på begge sider samtidig. Han var fattig og umyndiggjort, tiltrods for at han i sine yngre dage havde studeret på kunstakademiet sammen med nogle af danmarks mest anerkendte malere. For at kunne udføre sin male og tegne kunst, måtte han selv kreere sit eget lærred af hvad der var tilgængeligt, da der ikke var økonomisk mulighed for andet. Han brugte genbrugspapir og indpakningspapir, det såkaldte kaduspapir, hvor han med en blanding af lim og kridt fik skabt sig en hvid lærreds baggrund til hans fantastiske kultegninger.
Med udgangspunkt i udviklingshæmmede som målgruppe, vil jeg forsøge at lave et eksperiment, hvor vi skal forsøge at lave vores eget lærred ved at præperere kaduspapir med lim og kridt, for derefter at tegne på det med trækul.
Tanken bag forløbet var, at man skulle opleve hvad der sker når man blander materialer, som kridt og lim og se hvilken virkning det får på papiret. Samt udviklingen i selve processen fra papir til lærred, der både gør det til et billigere tiltag, men også en spændende process med mange overvejelse om reaktioner og forhold i materialerne.
Før selve processen var overvejelserne om hvordan kaduspapiret ville reagere på limen, samt hvordan fik man bedst kridtet til at hænge fast på limen, uden at smitte af.
Step 1. Materialer:
Jeg vil forsøge at lave et lærred af kaduspapir ved at grunde det med lim og kridt.
Step 2. Forsøgsstadiet
Kardusparpiret er mørkt og lidt groft i strukturen, for at få papiret lyst og lettere at tegne med kul på skal en blanding af kridt og lim fordeles på overfladen af papiret.Første forsøg gik ud på kun at komme kridt på papiret, for derefter at komme lim oven på. Samt kun at komme lim på papiret, for derefter at komme kridt ovenpå, når limen var størknet lidt.
Der var ikke rigtig nogen af de tiltag der virkede, med lim oven på kridten, er det ligesom kridtets hvide forsvinder og med kridt oven på limen, er kridtet ikke bundet nok i limen. Den smitter af ved berøring og er svær at få til en pæn hvid jævn overflade.
Så som sidste forsøg prøvede jeg at blande kridtet med limen, for så at påføre massen på papiret, det lykkes at få en jævn masse, der ikke smittede af når man rørte ved det.
Massen var svær at fordele, og når limen begyndte at tørre blev det helt umuligt at få det til at blive en pæn flade man kunne tegne på. Jeg forsøgte med vand på fingrene, for at holde limen fugtig og få massen jævnt fordelt på hele papiret. Det lykkedes tilsidst at få det grove, gråbrune kaduspapir til en hvid struktureret flade, der ikke smitter af og virker til at være godt at tegne på.
Bagefter skal der tegnes på lærredet med trækul, ikke lige min stærke side men øvelse gør mester.
Så jeg prøver lige lidt for sjov, på et stykke ubehandlet papir.
Det går lidt bedre på mit "lærred" det er som om det kridtbehandlede stykkes struktur er perfekt til kultegning, det er faktisk rigtig godt at tegne på. Også selv om papiret næsten har fået karakter efter et stykke sandpapir, stift og med ru overflade
torsdag den 24. november 2011
Fugleopgave
Grundmaterialerne til et enkelt fuglebræt
De to tegnede cirkler er lavet med et par cm forskel i størrelsen, hvor den ene er fuglebræt og den anden er tag der skal beskytte fodret.
Der kommer næsten dagligt en eller flere musvitter på mit foderbræt, og jeg har flere gange forsøgt at tage billeder af den mens den sad på brættet, men den er fløjet inden jeg overhoved får trykket på udløseren.
De to tegnede cirkler er lavet med et par cm forskel i størrelsen, hvor den ene er fuglebræt og den anden er tag der skal beskytte fodret.
Der kommer næsten dagligt en eller flere musvitter på mit foderbræt, og jeg har flere gange forsøgt at tage billeder af den mens den sad på brættet, men den er fløjet inden jeg overhoved får trykket på udløseren.
søndag den 20. november 2011
Dukke opgave 2
Dukke i kræmmerhus
Har valgt også at lave en pop-op dukke, til at bruge som redskab i forbindelse med underholdning af børn i vuggestuer og børnehaver. Dette for at få hele processen med at forme, sy og male med i opgaven.
Forsøger at få formet et grundelement, at bygge selve hovedet fra. Det er egentlig nemt at bruge træmassen når den først er tyndet op. Det svære i denne process var at holde servietten der sidder inden under stramt nok, så den ikke skøjtede rundt mens man kom massen på.
Hoved er formet, han har fået næse, øjenbryn, ører og kind. Ansigtet er blevet bygget op af flere omgange, det værste er tørretiden imellem lagene, det tager alt for lang tid at tørre helt igennem.
Har i mellemtiden også fået lavet en lille hånd en høj hat og en meget lille bog til at læse op af.
Dragten ( eller hvad man nu skal kalde det ) skal sys, jeg vælger at komme for i dragten for at stive dukken lidt af når den er poppet op.
Efter en lang og besværlig omgang slibning er delene der er lavet i træmassen endelig klar til at blive malet. Håret bliver lavet af noget stærk kinesertråd, som hægtes på en snor så det kan nå rundt om issen på dukken. Der kommer ståltråd i armen så den kan formes på flere forskellige måder når dukken ikke er i kræmmerhus.
Delene er monteret og dukken er nu krybet i skjul i sit kræmmerhus. Man kan godt ane hans høje hat, men det er ikke til at vide hvem der kommer op neden under.
Volá.. det færdige resultat...nemlig min helt egen (-: fortolkning af HC Andersen, der skal sidde og læse historier for børnene.
Her ses han lige en gang til, lige lidt tættere på..
Har valgt også at lave en pop-op dukke, til at bruge som redskab i forbindelse med underholdning af børn i vuggestuer og børnehaver. Dette for at få hele processen med at forme, sy og male med i opgaven.
Forsøger at få formet et grundelement, at bygge selve hovedet fra. Det er egentlig nemt at bruge træmassen når den først er tyndet op. Det svære i denne process var at holde servietten der sidder inden under stramt nok, så den ikke skøjtede rundt mens man kom massen på.
Hoved er formet, han har fået næse, øjenbryn, ører og kind. Ansigtet er blevet bygget op af flere omgange, det værste er tørretiden imellem lagene, det tager alt for lang tid at tørre helt igennem.
Har i mellemtiden også fået lavet en lille hånd en høj hat og en meget lille bog til at læse op af.
Dragten ( eller hvad man nu skal kalde det ) skal sys, jeg vælger at komme for i dragten for at stive dukken lidt af når den er poppet op.
Efter en lang og besværlig omgang slibning er delene der er lavet i træmassen endelig klar til at blive malet. Håret bliver lavet af noget stærk kinesertråd, som hægtes på en snor så det kan nå rundt om issen på dukken. Der kommer ståltråd i armen så den kan formes på flere forskellige måder når dukken ikke er i kræmmerhus.
Delene er monteret og dukken er nu krybet i skjul i sit kræmmerhus. Man kan godt ane hans høje hat, men det er ikke til at vide hvem der kommer op neden under.
Volá.. det færdige resultat...nemlig min helt egen (-: fortolkning af HC Andersen, der skal sidde og læse historier for børnene.
Her ses han lige en gang til, lige lidt tættere på..
Dukke opgave
Dyr af Kogler
Jeg har i min opgave valgt at gå i skoven og hente kogler og hvad man ellers kan finde, for at lave et dyr eller lign af disse. Tanken bag er, at det skal være et lille projekt for udviklingshæmmede som ikke skal koste noget særligt og skal være rimeligt overskueligt at gå til. Det er en af de sværere opgaver at få udviklingshæmmede til at komme ud og gå, så de også kan opleve den verden der er omkring dem og samtidig få lidt motion. Men med lidt motivation og en smule tålmodighed, vil det kunne lade sig gøre at lokke dem med til et lille overskueligt projekt, hvor de også udover processen får et lille produkt de kan tage med hjem i deres lejlighed og bruge som pynt.
Mange af koglerne er der er en stor variation af størrelserne og på formerne. Tænkte at det var nemmere at bygge af varierede kogler hvis der skulle flere detaljer med på dyret. Koglerne sættes sammen med en limpistol efter idé og fri fantasi.
Selve grundelementerne i dyret er også kogler, man kunne her vælge at lave et skelet i hønsetråd eller lign materiale. Her er grundform og fod blevet formet.
Det er en hyggelig men langsomlig proces, Man skal hele tiden dreje dyret for at se vinkler og proprationer fra flere sider og alle koglerne skal måles og vurderes om de passer til opbygningen af dyret på netop det sted man er nået til.
Det færdige resultat.. Ideen var at kogledyret skulle ligne en hornugle. Det er ikke alle der kan se at det skulle være en ugle, så om ikke andet kan det være det ligner en skovtrold.
Vi tager den lige en gang til, med lidt mere lys på. Prisen på uglen er hvad der svarer til en lille pakke med limstifter....
Ugle dukken/ figuren har fået et lille halstørklæde til de kolde tider hvis han skal stå udenfor. Halstørklædet er strikket i pon pon garn for at det skal ligne hvid mos, eller lav som det vist hedder på godt dansk.
Jeg har i min opgave valgt at gå i skoven og hente kogler og hvad man ellers kan finde, for at lave et dyr eller lign af disse. Tanken bag er, at det skal være et lille projekt for udviklingshæmmede som ikke skal koste noget særligt og skal være rimeligt overskueligt at gå til. Det er en af de sværere opgaver at få udviklingshæmmede til at komme ud og gå, så de også kan opleve den verden der er omkring dem og samtidig få lidt motion. Men med lidt motivation og en smule tålmodighed, vil det kunne lade sig gøre at lokke dem med til et lille overskueligt projekt, hvor de også udover processen får et lille produkt de kan tage med hjem i deres lejlighed og bruge som pynt.
Mange af koglerne er der er en stor variation af størrelserne og på formerne. Tænkte at det var nemmere at bygge af varierede kogler hvis der skulle flere detaljer med på dyret. Koglerne sættes sammen med en limpistol efter idé og fri fantasi.
Selve grundelementerne i dyret er også kogler, man kunne her vælge at lave et skelet i hønsetråd eller lign materiale. Her er grundform og fod blevet formet.
Det er en hyggelig men langsomlig proces, Man skal hele tiden dreje dyret for at se vinkler og proprationer fra flere sider og alle koglerne skal måles og vurderes om de passer til opbygningen af dyret på netop det sted man er nået til.
Det færdige resultat.. Ideen var at kogledyret skulle ligne en hornugle. Det er ikke alle der kan se at det skulle være en ugle, så om ikke andet kan det være det ligner en skovtrold.
Vi tager den lige en gang til, med lidt mere lys på. Prisen på uglen er hvad der svarer til en lille pakke med limstifter....
Ugle dukken/ figuren har fået et lille halstørklæde til de kolde tider hvis han skal stå udenfor. Halstørklædet er strikket i pon pon garn for at det skal ligne hvid mos, eller lav som det vist hedder på godt dansk.
Find en fjer
Man kan også lave et lille projekt med at finde fuglefjer for derefter at se om man kan finde den fugl som fjeren kommer fra. En lille opgave alle og så kan være med på.
Her er et lille udvalg af fjer der er fundet på min biotop. Der er alt fra svane, måge, solsort og måske en småfugl...
Nogle fjer kan være svære at bestemme, men tilgengæld kan man få sig en lille snak om fuglene og deres liv.
Her er et lille udvalg af fjer der er fundet på min biotop. Der er alt fra svane, måge, solsort og måske en småfugl...
Nogle fjer kan være svære at bestemme, men tilgengæld kan man få sig en lille snak om fuglene og deres liv.
lørdag den 19. november 2011
Bestem et blad
På mine ture til biotopen blev der samlet en del bladmateriale, som så skulle studere nærmere ved hjælp af de bøger som var fundet til lejligheden. Nogle blade blev sorteret fra, hvis de lignede en genganger af andet blad.
Nu er det bare om at finde ud hvilket træ eller busk eller plante hører bladet til................
Birketræ, bladet er hjerteformet med bredt kileformet grund. Birk findes i mange sorter, den vokser vildt i Danmark især ved moser og tørvegrav. Træet bliver ca.20 meter højt, har hvid bark med vandrette mørke striber og om foråret, spirer det med han og hunrankler.
Bøgetræ, er meget almindelig i de danske skove, både som den almindelige eller som blodbøg med røde blade. Træet kan blive meget stort, med en krone på op til 6 meter, en højde på 30-40 meter og så kan det få en alder på 300 år. blomstrer i foråret med brunfarvede frugter.
Ahorn, hvor bladene har 3 eller 5 lapper. Ahorn er blevet spredt i Danmark gennem dyrkning og selvsåning, træet bliver ca. 30 meter højt. De gulgrønne blomter springer ud om foråret med 6-12 cm lange hængende klaser.
Elmetræ, hvor bladene er ru på oversiden og bløde på undersiden. I Danmark almindelig som plantet træ, men også forvildet i skove, træet bliver ca. 40 meter højt. Om foråret blomster træet med næsten ustilkede blomster.
Hmm vist igen et birketræ, men måske af en anden art.
Det er vist også et elmeblad, eller også kan det være at det bare er mig der ikke kan identificere det.
El, bladet er bredt og afrundet. El findes i mange sorter, den vokser vildt i Danmark men er også plantet som forkultur til skovbrug. Træet bliver 15-20 meter højt og om foråret, spirer det med han og hunrankler.
Efeu, snylteplante der kravler på træerne ofte brugt som bedplante og lign. i haver
Bregne, fundet i skovbunden hvor den også gror. Den måtte med, da den er nem at identificere og let genkendelig.
Hvordan finder vi træet er et lille hyggeligt projekt, som de fleste målgrupper kan deltage i.
Tilbage på biotopen
Der er blevet efterårsstemning på biotopen. Løvet er faldet ad træerne og det er svært at finde nogen snegle, myrer, biller og andre insekter, gad vide om de er krybet i ly for efteråret.
Her er rigtig smukt og meget stille. Man kan ikke lade være med at nyde udsigten ud over vandet.
Omkring det lille vandhul eller sø om man vil, er der ingen spor af den sædvanlige summen af flyvende insekter, der ellers er så kendetegnede. Heller ikke ænder eller andre fugle opholder sig på eller i nærheden af søen.
I brombærkrattet på en skrænt, er der heldigvis lidt mere liv, en lille flok mejser flyver rundt og hygger sig i krattet.
Der ligger et tykt lag blade over hele skovbunden og det er svært at finde meget liv. Da det kniber lidt med plante og dyrelivet, blev mit lille projekt på biotopen, at finde forskellige blade på jorden.
Her er rigtig smukt og meget stille. Man kan ikke lade være med at nyde udsigten ud over vandet.
Omkring det lille vandhul eller sø om man vil, er der ingen spor af den sædvanlige summen af flyvende insekter, der ellers er så kendetegnede. Heller ikke ænder eller andre fugle opholder sig på eller i nærheden af søen.
I brombærkrattet på en skrænt, er der heldigvis lidt mere liv, en lille flok mejser flyver rundt og hygger sig i krattet.
Der ligger et tykt lag blade over hele skovbunden og det er svært at finde meget liv. Da det kniber lidt med plante og dyrelivet, blev mit lille projekt på biotopen, at finde forskellige blade på jorden.
Abonner på:
Opslag (Atom)














