Udfordringsprojekt

Filtning.

Som mit udfordringsprojekt har jeg valgt filtning, jeg har aldrig prøvet at filte før og det var først da jeg havde lånt en del materiale på biblioteket at det gik op for mig hvor mange teknikker, uldgarner, materialer og muligheder der egentlig var med filtning

 For at holde projektet på et overskueligt plan, valgte jeg at købe noget nålefilt som jeg ville arbejde ud fra

Natur og Naturfænomener

Biotop 6 aktivitet mål regn.


Vi skal se på skyer og vi skal lære noget om kondens og regn. At lære noget om naturfænomener handler om at kunne forstå de processer og det samspil der foregår i vores naturlige omverden. Vi skal se på forskellige former af skyer og kunne identificere dem der indeholder regn. Vi skal lære om hvordan regnen bliver til i skyen og forstå forskellen i højden, tryk, varme og kuldepåvirkning af skyerne. Vi skal forsøge selv at selv lave regn, ved hjælp af kondens varme og kulde og vi skal måle hvor meget nedbør der kommer i en given periode.

Man kan spotte en regnsky på himlen ved at se på dens form og farve. Regnskyer er oftest tung tætte og mørke skyer, der ligger på himlen og ser truende ud. Med de fleste regnskyer kommer der tit en fisk eller hård vind der er med til at få regnen til at feje ind over landet. Vandet i en regnsky er startet som i form af damp, der er opstået når solen har bagt et stykke tid på et af vores vandelementer. En dampsky bliver afkølet des højere den stiger op fra jorden, dampen bliver til dråber der falder mod jorden når de er så tunge at luftens tryk ikke kan holde dem oppe mere.

Vi måler hvor meget regn der kommer ned i en given periode, med en regnmåler lavet af en mælkekarton og en lineal.

Sæt en lineal fast på glasset med tape – eller tegn selv linealen af på glasset med en sprittusch. Linealen skal sidde så 0 flugter med den indre bund i glasset. Du kan lave flere regnmålere - og sammenligne deres målinger. Uanset hvor store eller små de er, bør de vise det samme.

Mål regn
Stil dine regnmålere op - og mål regnen over en periode. Det kan være et døgn, en time eller en uge.
Vi måler forskel på regnmængden i forhold til om regnmåleren er fritstående eller under træerne i skoven.

Regnmåling aflæst kl.19

Fritstående
d.28/3-12          d.29/3-12          d.30/3-12            d.31/3-12        d.1/4-12
   0 mm                  0 mm               2 mm                   1 mm           0-1 mm

Under træerne
d.28/3-12          d.29/3-12          d.30/3-12            d.31/3-12        d.1/4-12
   0 mm                  0 mm               1 mm                 <1 mm           0 mm

Regn
I et forsøg på selv at lave regnvejr, skal man bruge en gryde med kogende vand

En skål eller en anden gryde med isterninger eller lignende

Skålen med is sættes på gryden med det kogende vand, så den bliver varmet op over vandet

Man kan nu se at det varme vands damp stiger op på den kolde skål med is og bliver til vanddråber eller regn på undersiden af skålen

Det er svært at se på billedet, men der hænger nogle tunge vandråber under skålen klar til at falde ned.

Mål regndråber
Her er brugt et stykke karton eller lignende og det er holdt kort tid ud i regnen, så der er faldet nogle få regndråber på det.

Der er tegnet med kuglepen rundt om nogle af de regndråber der er faldet på papiret

Selv om det er svært at skille dråberne ad, da det nok har fået for meget vand, blev de målt med en lineal.

Den gennemsnitlige størrelse på vanddråberne 0,35 cm de lå mellen ca 0,6 og 0,2 cm

Hjemmelavet hytteost

Så har jeg kastet mig ud i at lave hytteost. Det er en kombination af sødmælk med lidt kærnemælk samt lidt osteløbe.

 Ligesom tykmælksosten skal ingredienserne varmes op, inden det skal sies og stilles på køl.

 Efter køl når osten er koaguleret skal den skæres, osten er ret løs i konsistensen men man kan godt skære i massen.

 Osten skal igen varmes op, man kan godt fornemme at det efter omrøring ligner noget der skal minde om en hytteost.

 Vallen sies fra og hytteosten ligger tilbage i sien. Vallen kan bruges til brødbagning

 Hytteosten er færdig og klar til krydring, den har ikke helt samme konsistens som den man køber, men den smager fortræffeligt.

Mormors mad

Grønkålsuppen er rigtig mormor mad, den er lavet af grøntsager som gulerødder, kartofler og grønkål, som man sagtens kan dyrke selv i sin have. Tilbehøret er kogte æg og groft brød, æggene kunne også godt komme fra egnen hønsegård, så man ikke skal købe dem i et supermarked. Det er lidt mere vanskeligt med brødet, det skal enten købes eller bages, da korndyrkning og formaling ikke er en process som er nem at gå til i egne omgivelser.

Kartofler og gulerødder skrælles, men skrællerne kan komme i komposten så de kan gøre gavn i haven og til den kommende grøntsagsdyrkning.

 Grøntsagerne koges møre sammen med boullion.

 Grøntkålen er taget af stokken, den rives i stykker og forkoges i et par minutter.

 Den forkogte kål, tages op af vandet og hakkes grundigt inden den skal blandes med rodfrugterne.

 Den færdige suppe med grønt og rødder.

 Så er der serveret......

Ost på tykmælk

Som en del af projektet af mormors mad, har jeg valgt at fremstille ost af tykmælk. Egentlig en nem lille proces, det er kun det med at holde øje med temperaturen, så tykmælken ikke bliver for varm og overstiger de 40 grader som tykmælken skal varmes op til.

Efter opvarmning skal tykmælken filtreres gennem si og kaffefiltre. Den skal så stå i køleskabet natten over, så burde den være klar.

Osten er filtreret og har fået en lidt cremet konsistens. Nu er det bare at finde lidt krydderurter og krydderier, så burde den være serveringsklar.