På Jagt efter regnorme på biotopen, det er svært at vide hvor det er bedst at lede, umiddelbart er jorden, fugtig og velegnet som regnorme bolig. Efter i lidt tid at have flyttet rundt på grene og blade uden at finde et eneste spor efter en regnorm, måtte jeg tage min medbrate skovl i brug
Da der ikke er regnorme på overfladen må jeg søge ned i jorden for at se om jeg kan finde en regnorm. Jeg fandt et passende fugtigt sted nær den lille sø og under et træ hvor jeg startede med at grave i jagten på regnorme
Efter at have gravet lidt var der bid, en stor regnorm lå ca 20 -30 cm nede i jorden, hvor den havde gravet gange som bolig. Regnormen blev taget op og navngivet KURT, så det heder den herefter. (-:
For at finde en passende bolig til Kurt måtte jeg grave et stykke jord op, som passede i den medbragte glasbeholder. Med det kom alle plantedele, nedfaldsløv og diverse småkryb, så det skulle være så naturtro et opbevaringssted for Kurt som muligt.
Kurts nye bolig.. Han er blevet lagt oven på løvet så han selv kan kravle ned jorden igen....
Kurt på vej ned igennem bladende
Her er han gået i gang med at grave sig ned i jorden under bladene.
Så er han næsten nede, han har åbenbart accepteret sin nye bolig
Her er så Kurt og hans bolig, håber lidt at han får gravet så meget i jorden at det bliver synligt udefra. Samt at han på et tidspunkt dukker op ude ved en af siderne så han bliver synlig.
Kurt bliver afklimatiseret uden for, så han ikke får et chok over at komme ind i varmen igen.
Det er ikke lykkedes at se Kurt på hans tur rundt i sit nye hjem, men han har tilsyneladende taget sin bolig til sig og er gået gang med at hive nogle af bladene ned i jorden for at fordøje dem.
torsdag den 5. januar 2012
søndag den 27. november 2011
Museumsopgave
Kultegning på Kaduspapir
Efter mit besøg på forsorgsmusset i Svendborg, blev jeg meget inspireret af maleren H.P Carlsens, som i årevis var anbragt under forsorgen i et forsøg på at holde rodløse fattige og drukkenbolte fra gaden. Han boede under så trange forhold, at hvis han strakte armene ud til siden ville han kunne røre vægen på begge sider samtidig. Han var fattig og umyndiggjort, tiltrods for at han i sine yngre dage havde studeret på kunstakademiet sammen med nogle af danmarks mest anerkendte malere. For at kunne udføre sin male og tegne kunst, måtte han selv kreere sit eget lærred af hvad der var tilgængeligt, da der ikke var økonomisk mulighed for andet. Han brugte genbrugspapir og indpakningspapir, det såkaldte kaduspapir, hvor han med en blanding af lim og kridt fik skabt sig en hvid lærreds baggrund til hans fantastiske kultegninger.
Med udgangspunkt i udviklingshæmmede som målgruppe, vil jeg forsøge at lave et eksperiment, hvor vi skal forsøge at lave vores eget lærred ved at præperere kaduspapir med lim og kridt, for derefter at tegne på det med trækul.
Tanken bag forløbet var, at man skulle opleve hvad der sker når man blander materialer, som kridt og lim og se hvilken virkning det får på papiret. Samt udviklingen i selve processen fra papir til lærred, der både gør det til et billigere tiltag, men også en spændende process med mange overvejelse om reaktioner og forhold i materialerne.
Før selve processen var overvejelserne om hvordan kaduspapiret ville reagere på limen, samt hvordan fik man bedst kridtet til at hænge fast på limen, uden at smitte af.
Step 1. Materialer:
Jeg vil forsøge at lave et lærred af kaduspapir ved at grunde det med lim og kridt.
Step 2. Forsøgsstadiet
Kardusparpiret er mørkt og lidt groft i strukturen, for at få papiret lyst og lettere at tegne med kul på skal en blanding af kridt og lim fordeles på overfladen af papiret.Første forsøg gik ud på kun at komme kridt på papiret, for derefter at komme lim oven på. Samt kun at komme lim på papiret, for derefter at komme kridt ovenpå, når limen var størknet lidt.
Der var ikke rigtig nogen af de tiltag der virkede, med lim oven på kridten, er det ligesom kridtets hvide forsvinder og med kridt oven på limen, er kridtet ikke bundet nok i limen. Den smitter af ved berøring og er svær at få til en pæn hvid jævn overflade.
Så som sidste forsøg prøvede jeg at blande kridtet med limen, for så at påføre massen på papiret, det lykkes at få en jævn masse, der ikke smittede af når man rørte ved det.
Massen var svær at fordele, og når limen begyndte at tørre blev det helt umuligt at få det til at blive en pæn flade man kunne tegne på. Jeg forsøgte med vand på fingrene, for at holde limen fugtig og få massen jævnt fordelt på hele papiret. Det lykkedes tilsidst at få det grove, gråbrune kaduspapir til en hvid struktureret flade, der ikke smitter af og virker til at være godt at tegne på.
Bagefter skal der tegnes på lærredet med trækul, ikke lige min stærke side men øvelse gør mester.
Så jeg prøver lige lidt for sjov, på et stykke ubehandlet papir.
Det går lidt bedre på mit "lærred" det er som om det kridtbehandlede stykkes struktur er perfekt til kultegning, det er faktisk rigtig godt at tegne på. Også selv om papiret næsten har fået karakter efter et stykke sandpapir, stift og med ru overflade
Abonner på:
Opslag (Atom)



