Kultegning på Kaduspapir
Efter mit besøg på forsorgsmusset i Svendborg, blev jeg meget inspireret af maleren H.P Carlsens, som i årevis var anbragt under forsorgen i et forsøg på at holde rodløse fattige og drukkenbolte fra gaden. Han boede under så trange forhold, at hvis han strakte armene ud til siden ville han kunne røre vægen på begge sider samtidig. Han var fattig og umyndiggjort, tiltrods for at han i sine yngre dage havde studeret på kunstakademiet sammen med nogle af danmarks mest anerkendte malere. For at kunne udføre sin male og tegne kunst, måtte han selv kreere sit eget lærred af hvad der var tilgængeligt, da der ikke var økonomisk mulighed for andet. Han brugte genbrugspapir og indpakningspapir, det såkaldte kaduspapir, hvor han med en blanding af lim og kridt fik skabt sig en hvid lærreds baggrund til hans fantastiske kultegninger.
Med udgangspunkt i udviklingshæmmede som målgruppe, vil jeg forsøge at lave et eksperiment, hvor vi skal forsøge at lave vores eget lærred ved at præperere kaduspapir med lim og kridt, for derefter at tegne på det med trækul.
Tanken bag forløbet var, at man skulle opleve hvad der sker når man blander materialer, som kridt og lim og se hvilken virkning det får på papiret. Samt udviklingen i selve processen fra papir til lærred, der både gør det til et billigere tiltag, men også en spændende process med mange overvejelse om reaktioner og forhold i materialerne.
Før selve processen var overvejelserne om hvordan kaduspapiret ville reagere på limen, samt hvordan fik man bedst kridtet til at hænge fast på limen, uden at smitte af.
Step 1. Materialer:
Jeg vil forsøge at lave et lærred af kaduspapir ved at grunde det med lim og kridt.
Step 2. Forsøgsstadiet
Kardusparpiret er mørkt og lidt groft i strukturen, for at få papiret lyst og lettere at tegne med kul på skal en blanding af kridt og lim fordeles på overfladen af papiret.Første forsøg gik ud på kun at komme kridt på papiret, for derefter at komme lim oven på. Samt kun at komme lim på papiret, for derefter at komme kridt ovenpå, når limen var størknet lidt.
Der var ikke rigtig nogen af de tiltag der virkede, med lim oven på kridten, er det ligesom kridtets hvide forsvinder og med kridt oven på limen, er kridtet ikke bundet nok i limen. Den smitter af ved berøring og er svær at få til en pæn hvid jævn overflade.
Så som sidste forsøg prøvede jeg at blande kridtet med limen, for så at påføre massen på papiret, det lykkes at få en jævn masse, der ikke smittede af når man rørte ved det.
Massen var svær at fordele, og når limen begyndte at tørre blev det helt umuligt at få det til at blive en pæn flade man kunne tegne på. Jeg forsøgte med vand på fingrene, for at holde limen fugtig og få massen jævnt fordelt på hele papiret. Det lykkedes tilsidst at få det grove, gråbrune kaduspapir til en hvid struktureret flade, der ikke smitter af og virker til at være godt at tegne på.
Bagefter skal der tegnes på lærredet med trækul, ikke lige min stærke side men øvelse gør mester.
Så jeg prøver lige lidt for sjov, på et stykke ubehandlet papir.
Det går lidt bedre på mit "lærred" det er som om det kridtbehandlede stykkes struktur er perfekt til kultegning, det er faktisk rigtig godt at tegne på. Også selv om papiret næsten har fået karakter efter et stykke sandpapir, stift og med ru overflade
